• Trænger dit team til ny energi?
  • Skal der være mere sjovt på arbejdet?
  • Har jeres kultur brug for et løft?
  • Tænk ud af boksen – NU!

 

December – jule aktiviteter

Stil skarpt på anerkendelse, ros og nærvær.

  • Giv alle dine medarbejdere et personligt julekort – håndskrevet, hvor du skriver hvad du konkret har været glad for i årets løb fra denne medarbejders side.
  • Lav julekort til alle dine medarbejdere – skrevet i en kundes navn. Hæng dem op på tavlen.
  • Giv alle dine medarbejdere en lille mini-gave. Personlig og velment.
  • Bag julekager og tag med på jobbet. Stil julelys på alle borde. Hæng en mistelten op (kys løs).
  • Lad alle være med – lav en kalendergave aktivitet.
  • Lav pakkespil – lav dagens nisse.
  • Giv hinanden nogle verbale gaver på afdelingsmødet. Skriv en seddel med medarbejderens navn, lad den gå rundt – så alle kan skrive roser til denne medarbejder. Gør det til alle i afdelingen.
  • Lav en børneaktivitet – hvis der er mange børn og børnebørn i afdelingen.

Januar – nytårsforsætter

Fokus på mål

Afhold et mini-afdelingsmøde, hvor alle medarbejderne stående – interviewer hinanden:

  • Hvor vil du gerne øge din viden – i år?
  • Hvor vil du sætte dig nye mål?
  • Hvis du skulle øge din trivsel med 20% – hvad skulle der så til?

Lad alle skrive et postkort til dig – med 3 mål for 2010.

Invitér til nytårstaffel – alkoholfri champagne – danskvand i smukke høje glas – serpentiner og kransekage. Sig tak for året der gik – nævn mindst 3 flotte resultater. Hold en lille tale om de spændende og sjove ting, der venter forude.

Hold et afdelingsmøde – bed alle om at ønske sig noget fantastisk for året, der kommer. Lad alle hoppe et stort skridt fremad og ind i det nye år. Hvisk dit ønske i øret til din sidemand og lov hinanden at spørge til det om 3 måneder.

Februar – Valentine og fastelavn

Nu er der plads til nytænkning og arbejdsmiljø

Tænk ud af boksen – aktivitet. Sørg for at alle tager en skør hat på. Nu skal vi finde skøre, skæve, vanvittige idéer til bedre kundetilfredshed, øget medarbejdertrivsel, vækst, markante resultater, effektivisering etc. Giv plads til alle idéer.

Mon I tør holde en udklædningsdag??? Og måske endda slå katten af tønden???

Hjerternes dag 14. februar – Valentine. Vis omsorg – nærvær og anerkendelse. Hæng store røde hjerter op på væggene. Giv alle medarbejdere en rød rose. Send søde citater til alle medarbejderne på mail.

 

Marts – forårsoprydning

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Det ældre danske navn er Thors måned eller tordmåned, som kan henvise til guden Thor eller til ordet tord, som betyder gødning, idet marts er den måned, hvor sneen smelter og markerne bliver tørre, så der kan køres gødning ud.

Tiden er inde til at kigge på konflikter. Vi skal have alle skeletter ud af skabene på en god og hensigtsmæssig måde.

Du opstiller en postkasse, hvor alle kan skrive anonyme breve til dig. Hvem har brug for at få håndteret en misforståelse med en anden kollega. Skriv det, så din leder kan gøre noget aktivt.

Du holder et mini-kursus i konflikttrappe og girafsprog. Så alle får genopfrisket, hvordan konflikter skal håndteres og ikke mindst undgår at eskalere.

I drøfter i teamet, hvilke eksterne og interne kunder, som I kunne have glæde af, at få en bedre relation til. Find frem til hvad I kan gøre – så samarbejdet bliver bedre.

 

April – påske

Gode relationer, der varsler om forår

Vi sender gode forårshilsner til vores interne og eksterne samarbejdspartnere. Send et postkort eller en mail til jeres 10 vigtigste kunder.

Du sørger for påskeliljer på bordene. Der dukker chokolade æg op de pudsigste steder. Alle planter karse i vat – så der er lækker karse og vitaminer til frokosten.

I holder afdelingsmøde med en walk and talk – udenfor: ”Hvad er hemmeligheden bag relationsskabelse?”

I træner spørgeteknikker og lytte teknikker. Så alle bliver endnu bedre til at lytte uden at afbryde.

I holder møde og drøfter, hvad I kan gøre for at komme tættere på jeres kunder. Hvilke relationsskabende aktiviteter, ville være nytænkende og vigtige at få etableret fremover?

 

Maj – forår

Så er det tid til en tur i skoven. Alting spirer.

Vi stiller skarpt på vækst og udvikling. Hvilken super idé kan vores afdeling få, der giver alle i organisationen masser af inspiration?

Hvad kan vi bruge foråret til i vores organisation? Hvad kan vi sætte i gang? Hvilke spirer, korn og frø skal vi plante? – så vi kan høste til efteråret?

Du sørger for en stor smuk buket tulipaner. Så alle kan mærke, at nu kommer der varme.

Vi holder picnic for hele familien ultimo maj.

Send mindst 10 gode idéer til øget indtjening til jeres direktør.

 

Juni – halvårsstatus

Hvordan går det? Hvor langt er vi nået? Hvilke succes’er har vi skabt? Hvad er vi stolte af?

Hvad er vi lykkedes med?

Hold et stående møde – sørg for at alle medbringer en konkret succeshistorier. Alle fortæller højt, hvad de er stolte af.

 

Juli – sol og sommer

Absolut nydelse og intet andet.

 

August – Viden og tendenser

Friske og veloplagte efter en skøn ferie. Nu skal der fuld fart på ny viden, nye tendenser.

Markedstrends. Du beder hver enkelt medarbejder om at holde et lille foredrag om nye tendenser og trends – indenfor denne medarbejders speciale.

Globalisering og udsyn. Du sætter internationalisering, globalisering, udsyn på dagsordenen. Hvilke megatrends er der i jeres branche? Hvilke nye paradigmer er på vej? Hvilke paradigmer skal vi forlade. Hvilke forandringer kan vi have hypoteser om vil komme?

Nye teorier og modeller. Ny viden. Alle læser hver deres artikel om et spændende teoretisk tema, der passer til jeres kerneområde. Hver medarbejder får 5 minutter til at fortælle om artiklens indhold. Hver artikel får ”kokkehuer” fra 1-5. Læg alle artikler i et fælles bibliotek. Så de kan læses af alle.

Sæt 1 hel dag af til udvikling af et nyt koncept.

 

September – ros din leder og direktør

Alle har brug for ros, anerkendelse og gaver. Der behøver ikke være koldt på toppen.

Hold et team møde, hvor I finder frem til det som I kan anerkende og rose jeres direktør for. Lav en mail eller et brev – og send det til ham/hende.

Fortæl de sjoveste/sødeste historier om jeres direktør – find den bedste og send den til ham/hende.

Skriv de sjoveste mails til jeres chef/direktør. Masser af sjove citater i bunden af mailen under ps.

Stil en rose på chefen/direktørens bord – anonymt.

 

Oktober – kartoffel måned og efterårsferie

At slanke sig og effektivisere

Hold et foredrag om LEAN. Find mindst 5 gode eksempler på effektivisering.

Afhold et tema møde med forbedringer og effektiviseringer.

Sæt fokus på sundhed, kost, fittness. Gennemfør sammen 1 dags træning med en spinding instruktør. Sved så hele holdet dejser omkuld.

Find frem til hvilke former for idræt/sport/hobby hver enkelt på holdet udfører. Lav en demo af alle typer.

Giv den fuld gas – medbring frugt til alle hver dag. Dagens frugt. Prøv helt nye frugter: Sharon, Pomelo, Papaya, granatæbler….

Lav en konkurrence. Alle skal medbringe en lækker salat opskrift på skift samt en smagsprøve. Kåring af månedens bedste salat.

November – mortens and og mørke eftermiddage

Fokus på samfundet omkring os. Miljø, integration, bæredygtighed.

Ikke alle har de nemt. Hvordan kan vi hjælpe og støtte andre?

Giv en ged til Afrika – eller find i afdelingen frem til en idé, hvor I viser samfundsansvar og gør noget godt for andre. Hvem i jeres lokalsamfund kunne have glæde af noget fra jer: Plejehjemmet, skolen, daginstitutionen, de lokale butikker eller andre?

Lav en lokal indsamling, hvor I medbringer brugt tøj, sko og andet. Aflevér det til Røde kors.

Find frem til steder, hvor I kunne spare på strøm, vand, papir eller andre ressourcer. Send en mail til 3 andre virksomheder og giv jeres idéer videre til andre.

 

Ønsker I at sætte fokus på kultur, værdier, holdninger og adfærd? Køb f.eks. UPTIONS dialogkort ”CULTURE UPTIONS”. Du får over 35 spørgsmål om værdier og kultur – så jeres værdier kan komme på dagsordenen – fx:

  • Hvilke værdier har jeres øverste chef?
  • Hvorfor kan en fælles kultur være vigtig?
  • Hvilke virksomheder kender du med en gavnlig kultur?
  • Hvilke foreninger kender du med en stærk kultur?