Jeg sidder med en HR chef i en større dansk virksomhed. Vi drøfter lederudvikling og denne HR chef
udtrykker bekymring over, at en direktør har ønsket at udpege en super dygtig forsker som afdelingsleder.
HR chefen fortæller, at denne forsker er ambitiøs og vellidt på det faglige plan. Desværre er der en hel del
sociale kompetencer, som ikke er nær så tydelige. HR chefen udtrykker bekymring for medarbejdernes
trivsel og naturligvis resultatskabelsen.
I dette eksempel ovenfor står overbevisningen om, at personlighed og kompetencer kan ændres overfor en
anden overbevisning om, at det næppe er muligt.
Carol Dweck, der er professor i psykologi og forsker på Stanford University, USA – har i mere end 20 år
forsket i hvordan mennesker bedst muligt forløser deres potentiale. Hendes forskning peger på, at måden
man tænker om sig selv og sine evner på, har afgørende betydning for, hvor godt man klarer sig uddannelsesmæssigt, til sport og på arbejdet. Ligesom den måde man mødes af andre på – de
forventninger andre har til dig, har afgørende betydning for, hvordan man tænker om sig selv og sine evner.
Dweck har udviklet et koncept – Låst og lærende Mindset – hvor hun beskriver to yderpunkter, som en
person kan have i forskellige situationer. Personen kan i én situation måske være meget låst i sit
tankemønster– og i en anden situation være meget lærende. Mindset er altså ikke noget, der er
permanent eller en del af personens identitet. Det kan beskrives som tanker eller overbevisninger, der
bevidst eller ubevidst, præger denne persons adfærd i situationen. Mindset skal betragtes som et
kontinium, man kan bevæge sig på.
Dweck fortæller, at hun tidligt i sin forskning arbejdede med nogle børn, hvor det slog hende, at der
allerede i en meget ung alder var stor forskel på børnenes gå på mod, når de blev stillet en svær opgave.
Nogle gav op hurtigt, mens andre knoklede på, selvom opgaven var svær og drillede.
Dweck ønskede at finde ud af, om man kunne lære at have gå på mod – og om det havde betydning for
barnets senere succes i livet. Hendes forskning viste, at dette var tilfældet. Hun fandt også ud af, at børn
med gå på mod, kunne miste dette mindset.
Dit mindset kan ændres og ændrer sig
Siden har Dweck lavet undersøgelser på studerende og ledere. Samme mønster gør sig gældende. Hun
peger endda også på, at grupper og organisationer kan have en kultur, der udpræget har disse
mindset/overbevisninger.
I en afdeling med låst mindset er man fx ikke tilbøjelig til at bede om hjælp hos hinanden, idet det ville
afsløre at der er noget ”jeg” ikke kan. I en afdeling med mere udpræget lærende mindset kultur, er det
naturligt at hjælpe og videndele.
Forskningen fra Dweck peger på, at dit mindset kan ændres, men at det naturligvis kræver bevidst træning.
Nyere hjerneforskning har påvist, at hjernen er plastisk. Det betyder, at den kan danne nye spor imellem
hjernens synapser. Såfremt disse spor/koblinger bliver gentaget ofte nok, vil de gamle spor bliver svagere.
Dwecks forskning anerkender, at der findes IQ målinger og medfødt talent, men har påvist at hverken IQ
eller talent vil kunne forudsige en persons fremtidige faglige resultater. En person, der tager styringen over
eget liv ved at udvikle et lærende mindset vil kunne skabe bedre resultater end en person med et låst
mindset.
Pas på de unge fra Viborg
I Viborg er de kommet langt! Ikke kun på håndbold banen. På Viborg Gymnasium og Viborg Kommunes
Ungdomsskoles 10. klasser arbejder man med Carol Dweck’s mindset teori. I FC Midtjylland arbejder de
med talentudvikling baseret på Mindset principperne!
Viborg Gymnasium har siden 2012 arbejdet med mindsetbaseret undervisning inspireret af Carol Dweck. De
arbejder med vedholdenhed, nysgerrighed, det risikofri læringsmiljø og feedback. Inspireret af dette
arbejde har Børge Hansen, Roald Killerich og Rasmus Grøndahl Poulsen taget fat på 10. klasserne i Viborg
Kommune. ”Hvordan kan vi arbejde med udfordringer, modstand, egen indsats og feedback?” og ”hvordan
vil det påvirke motivationen og resultaterne hos 10. klasserne?”
Børge, Roald og Rasmus ønskede at skabe et risikofrit læringsmiljø, hvor det er ok at fejle. Allerede i 10.
klasse har mange af eleverne opbygget en identitet, et image og en selvforståelse, der kan være en stor
barriere for, at være tilstede i undervisningen. ”Hellere se cool ud – end at se ud som en nørd”.
Eleverne i 10. klasse arbejder med karaktertræk som:
Optimisme
Vedholdenhed
Ejerskab
Integritet
Eleverne skal løbende arbejde med egen motivation. Hvorfor vælger jeg at gå i 10. klasse? Hvorfor vil jeg
uddanne mig? Ejerskabet til opgaver, lektier, eget liv og kammerater.
Der arbejdes med integritet. Eleverne skal lære at forholde sig til konsekvensen af egne valg. ”Vælger jeg at
lave lektier eller hænge ud foran Netflix?”. Roald fortæller, at de unge ofte er særdeles fornuftige på to
mands hånd, men at de nemt lader sig friste eller presse af gruppen. De unge skal lære, at forholde sig til
sammenhængen mellem deres mål og deres valg.
10. klasserne får dermed stillet store spørgsmål som: ”Hvad vil du med dit liv?”, ”Træffer du gode
valg for dig selv?”, ”Skriv om dine drømme i din Kina bog”, ”Formulér mål og delmål for dit liv”.
Når jeg spørger Børge, Roald og Rasmus om effekten af alle disse mange mindset aktiviteter. Svarer de, at
de kan mærke en forskel hos de unge. De tør række hånden op. Deres indstilling har ændret sig. De prøver.
De giver ikke så let op. De gør sig umage. De tør fejle.
Men den sjoveste måling kom vel fra en matematik lærer, der udtaler:
“Det er blevet betydeligt sværere at rette matematik opgaverne i 10. klasse.”
Roald fortæller, at netop disse unge plejer at springe opgaver over i matematik. Hvis en opgave var svær, så
hellere springe over end at prøve. Men dette er vendt. Nu gør de forsøget. Og ser om de måske kan knække
nøden. Så nu er matematiklæreren nødsaget til at gå i dybden for at vurdere om eleverne har forstået,
uanset hvor utraditionelt, de eventuelt er gået til opgaven.