- Har I for mange mål i jeres organisation?
- Er målemetoderne hensigtsmæssige?
- Øger målene stress niveauet?
- Bliver dine handlemuligheder begrænset af jeres mål?
- Ønsker du ”work smarter” og ikke ”work harder” mål?
Både i private virksomheder og offentlige organisationer møder jeg ledere, der kunne ønske sig en langt mere helhedsorienteret tilgang til målstyring. Ja – målstyring kan netop støtte organisationen til en hensigtsmæssig adfærd.
Helhedsorienterede mål
Der kræver dog, at både ledere, chefer og controllere tænker langt mere bæredygtige i deres målformulering. Nej – her er ikke tale om co2 kvoter. Men om helhedsorienterede mål. Mål der motiverer, fører til viden deling, fremmer samarbejde, øger kreativitet og effektivitet. DET er økologi – når vi taler målstyring.
Salgsmøder uden effekt
Masser af tilbud, der aldrig fører til aftaler
Latterlig tids registrering til ingen verdens nytte
Borgere køres i sænk af kommunalt papirvælde
Slut med tids tyranni i ældreplejen i Århus
Elever: Lad os bedømme lærerne
Hvis du som sælger bliver målt på at have mange salgsmøder, vil din salgschef måske mene at han kan være mere sikker på at du ikke sidder og hygger dig i bilen. Men måske burde du netop bruge tid i din bil foran din bærbare pc – så du via jeres kundesystem kunne forberede et langt mere effektivt møde med den enkelte kunde. Hvorfor ikke måle om dine besøg giver den rigtige omsætning?
Måske får I mulighed for at afgive mange tilbud, men kigger vi reelt på tidsforbruget og ressourcerne det kræver at afgive et ordentligt tilbud. Så er det meget omkostningsfyldt at få en masse 2. Pladser. Ergo bør vi måske overveje om vi skulle ændre målet fra ”tilbudsmængde” til ”ordremængde”.
Tidsregistering kan være godt – men kan så sandelig også dræne organisationen for god energi. Hvorfor måler vi på tid og tidsforbrug? Sælger vi tid eller resultater? Jo vi har brug for erfaringstal og dokumentation, men de fleste ved, at det kan være svært at gøre rede for, hvad tiden er blevet brugt til. Når jeg står og drøfter en idé med en kollega – og får endnu en idé til et andet projekt. Hvilket projekt skal jeg så kontere tidsforbruget på? Lad os måle på resultatskabelse, kvalitet og fremdrift. Fastpris aftaler vil tvinge organisationen til at være effektiv og ikke blot vælte tidsforbruget over på kunden.
Det er jo absolut ikke økologisk, at skubbe borgeren/kunden rundt i systemet. Her vil det være oplagt, at formulere et fælles mål for flere afdelinger/forvaltninger (med samme målemetode) – hvor de får ”point” for at samarbejde og gøre det enkelt for borgeren. At være ”i samme båd” eller ”sidde på samme varme kogeplade” – er netop et vigtigt mål, når vi skal have flere enheder til at være kundeorienterede og samtænke deres aktiviteter i forhold til kunden.
I ældreplejen ønsker vi erfarne, omsorgsfulde, effektive hjemmehjælpere. Hvis målemetoden fremmer stress, må vi naturligvis finde en målemetode – der fremmer det vi ønsker. Vi kan stadig måle tidsforbruget, men ikke som et mål for medarbejderen – blot som en information til koordinatoren, så vi opnår nogle erfaringstal for tidsforbrug samt info om effektiv planlægning af ruter.
”Enig” eleverne skal have lov til at evaluere deres lærere. Ligesom vi i mange år har evalueret medarbejdernes trivsel og tilfredshed med deres leder. Men det er jo ikke den eneste måling, der skal afgøre om en lærer er god eller dårlig. Skolelederen, faglige resultater og forældrenes tilfredshed har også betydning. I det hele taget vil det være fantastisk, hvis vi kunne få en helhedsorienteret resultatbeskrivelse af ”excellent folkeskole”. Hvis næste led i kæden – ungdomsuddannelserne – kunne være med i bedømmelsen af udskolings elevernes faglige og læringsmæssige niveau. I det hele taget ville mange forældre være glade for at kunne sammenligne lokalområdets skoler på følgende nøgletal: Vikarforbrug, sygefravær, elevtilfredshed, forældretilfredshed, lærertilfredshed og fagligt niveau. Tænk hvis man som forældre kunne få målinger på internettet, der beskrev andelen af eleverne i 3. Klasse, der har de læsefærdigheder, som må stilles som krav for at kunne komme godt igennem folkeskolen. Det ville stille markante krav til tidlig indsats overfor ”svage” børn.
God målstyring
God målstyring handler ikke om mange mål, men om de rigtige målinger og målemetoder. Meningsfulde mål, der fører til en hensigtsmæssig adfærd. Til gengæld kræver det, at du er indstillet på at udvikle en målemetode, der måske ikke findes i dag.